Ny undersøgelse: De unge søger socialt fællesskab i den lokale idrætsforening
Unge søger det sociale fællesskab i idrætsforeningerne, viser ny undersøgelse . Lars Møller.
Mens to ud af tre unge højst ses med deres venner én gang om ugen i fritiden, så er billedet et andet i de lokale idrætsforeninger. Her er de unge dem, der oftest hænger ud før og efter træning. Derfor investerer DIF i de gode sociale rammer i foreningerne, skriver de i en pressemeddelelse.
De danske unges sociale liv er i opbrud de senere år. To ud af tre unge fra 12 til 30 år ses højst én gang om ugen med deres venner fysisk ifølge en undersøgelse fra Kraka. Og det er særligt udbredt blandt unge drenge.
Der er dog ét sted, hvor de unge fortsat mødes, nemlig i idrætsforeningerne. Nye tal fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 67 procent af de unge medlemmer på 13-15 år ofte eller nogle gange kommer før træning og bliver efter for at være sammen med andre og dyrke fællesskabet. Det er en væsentligt større andel end blandt de 10-12-årige (61 procent) og de 7-9-årige (51 procent).
I KIF Padel Club i Kolding oplever de i høj grad, hvordan de unge søger fællesskabet:
– Det betyder meget, at det er et fællesskab, man selv har valgt. Jeg hænger ud hernede fem gange om ugen og enten snakker eller spiller lidt mere. Der er et særligt fællesskab, også på tværs af aldersgrupper, siger Filikka Skalkam, der er aktiv i foreningen.
Den udlægning bekræftes af Simon Skottrup, der er børne- og ungeansvarlig i foreningen og en del af DIF’s indsats ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ med støtte fra A.P. Møller Fonden:
– Det er vigtigt at have nogle unge kulturbærere i en idræt, der er så ny i Danmark og ellers er præget af med mange midaldrende mænd. Det største problem er, at jeg ikke rigtig kan få arbejdsro hernede, fordi de sidder og snakker på kontoret, siger han.
Skaber bedre rammer
Undersøgelsen viser også, at det sociale fællesskab fylder væsentligt mere i idrætsforeningerne, end de gør i de kommercielle idrætstilbud. 88 procent af børn og unge er meget enige eller enige i at være en del af et fællesskab i foreningen. Og at 82 procent glæder sig til hver gang, de skal til træning.
– De høje tal viser med al tydelighed, at de unge fortsat ønsker et sted, hvor de kan være sammen med deres jævnaldrende. Ikke kun omkring en aktivitet, men også omkring det foreningsliv, der ligger før og efter træning og kamp. I en tid med mindre fysisk socialt samvær uden for skoletid er det en ret unik ting, som vi som samfund skal værne om. Det er her, børn og unge lærer at indgå i relation med andre og bidrage til et fællesskab, siger Karin Ingemann, der er udviklingschef i DIF.
I indsatsen Fremtidens Idræt for Børn og Unge arbejder DIF på at skabe bedre rammer for børn og unge ved blandt andet at løfte landets børne- og ungetrænere, uddanne fremtidens unge idrætsledere og understøtte lokale børne- og ungeansvarlige på tværs af flere foreninger.
Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
- ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber frem til og med 2027.
- Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 900.000 medlemmer under 18 år.
- Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.
- Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge
Kommentarer